Historien bag IDD

Umiddelbart efter 2. verdenskrig, nemlig d. 6. juni 1945, blev foreningen dannet under navnet Akkvisitionschefernes Fællesråd.

Historien bag IDD

1945
Insurance Directors Denmark bliver stiftet
Umiddelbart efter 2. verdenskrig, nemlig d. 6. juni 1945, blev foreningen dannet under navnet Akkvisitionschefernes Fællesråd. Den daværende formålsparagraf var At give medlemmerne adgang til indbyrdes drøftelse af forsikringsvirksomhedens akkvisitions- og organisationsproblemer og udveksling af erfaringer vedrørende disse forhold, og, At foretage undersøgelser af og afgive udtalelser om de nævnte problemer samt stille forslag til gennemførelse af praktiske foranstaltninger af fælles interesse vedrørende herunder hørren de spørgsmål. I foreningens første 25 leveår fokuseredes der primært på rekruttering mellem selskaberne og leveregler herfor, fælles fodslag omkring akkvisitøruddannelsen og naturligvis medlemsmøder, hvis indhold lå tæt op ad ovennævnte fokusområder. Allerede i stiftelsesåret indledtes et samarbejde med de øvrige nordiske lande. Samarbejdet og kontakterne blomstrede i de følgende år.
1945
1953
Ændring af foreningens fokus
På uddannelsessiden ændrede foreningens rolle sig markant. Den første strukturede uddannelse blev etableret i 1953 – Forsikringsvæsenets Akkvisitørskole. Uddannelsen var ikke obligatorisk, det blev den først 10 år senere, nemlig 1/1-1963. I 70 erne blev der sat yderligere fokus på assurandøruddannelse i branchen og uddannelsen blev henlagt til Forsikringshøjskolen.
1953
1970
Fusionerne i forsikringsbranchen tager fart
I 70érne begynder fusionerne for alvor at præge billedet i forsikringsbranchen, og dermed ændredes foreningens rolle sig igen. Der blev sat fokus på forsikringsbranchens fremtidige struktur. Det blev overvejet om foreningen skulle nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle reflektere over “Fællesrådets fremtidige virke”. Pragmatiske medlemmer foreslog i stedet, at man tog stilling fra omvæltning til omvæltning! Fusionerne medførte et fald i antallet af selskaber der var repræsenteret, nemlig fra 37 til 22 samtidig med, at antallet af medlemmer var uændret. Med andre ord var selskaberne repræsenteret med flere medlemmer. Også deltagerkredsen ændrede karakter, da branchens “tunge drenge” blev suppleret med med repræsentanter for reklame- og uddannelsesafdelinger.
1970
1983
Modernisering af Fællesrådet
Efter generalforsamlingen i 1983 mente bestyrelsen, at der var fremkommet kommentarer, som lagde op til ændringer af vedtægter og mødeform i foreningen. Også foreningens navn skulle moderniseres og man besluttede sig til Insurance Directors Denmark. Moderniseringen medførte tillige en revidering af formålsparagraffen. Fra 1983 var foreningens navn Insurance Directors Denmark.
1983
2003
Ophør af det nordiske samarbejde
Grundet stigende krav til compliance og dokumentation af foreningsdriften var der i starten af 00érne hårdt pres på foreningerne. I Danmark dalede medlemstallet fra 69 til 25 med meget kort varsel. I Norge og Sverige kunne søsterforeningerne ikke holde fanen højt, hvilket betød, at begge foreninger måtte nedlægges. Insurance Directors Denmark overlevede presset men det nordiske samarbejde ophørte.
2003
2005
Udvidelse af medlemskredsen
Som følge af de gennemgribende ændringer i 2003 ændrede foreningen vedtægter i 2005 således at medlemskredsen nu var hele forsikringsbranchen, og ikke kun forsikringsselskaber. Det betød at forsikringsmæglere og forsikringsagenter også kunne være medlem af foreningen.
2005
2020
Foreningen fylder 75 år
Den 5. juni 2020 fyldte Insurance Directors Denmark 75 år. Grundet Covid-19 situationen blev der dog ikke afholdt noget jubilæum som ellers planlagt. Til gengæld iværksatte bestyrelsen de indledende øvelser med fokus på en modernisering af foreningen. Arbejdet blev for alvor iværksat i slutningen af 2021 og gennemført, i 2022.
2020
2023
Nyt navn og nye vedtægter
På den ekstraordinære generalforsamling i juni 2023 blev det endeligt vedtaget, at foreningen efter 40 år som Forsikringsselskabets Markedsføringsforening, skal fortsætte under navnet, Insurance Directors Denmark. Et gennemgribende arbejde med vedtægter og konkurrenceretlige regler danner nu fundament til, at foreningen kan vokse videre og fastholde sit fokus de kommende mange år. Arbejdet med fornyelse af foreningen har desuden ført til, at foreningen siden 2020 er vokset fra 32 til 62 medlemmer.
2023

Tilmeld nyhedsbrev

In vel nisl eu orci tempor euismod. Class aptent taciti sociosqu ad litora torquent per conubia nostra, per inceptos himenaeos. Nulla sed nisi in turpis tincidunt ultricies.